Press "Enter" to skip to content

Politisk polarisering i Folketinget under COVID-19


Polarisering blandt politiske eliter har længe været et vigtigt og fremtrædent emne både indenfor den akademiske verden, men også bredt set i medierne. Nogle studier indikerer at dybt splittede politikere kan forværre den politiske debat og tone og i nogle tilfælde helt fastfryse politiske forhandlinger, hvilket i sidste ende kan forsænke lovgivningsprocessen. Andre studier er mere optimistiske omkring politisk polarisering, og fremhæver kløften mellem politikere som et vigtigt ‘cue’ for vælgerne til at identificere hvilke politikere, der bedst repræsenterer deres holdninger og meninger. I denne artikel måler jeg den politiske polarisering i Danmark under COVID-19 ved at analysere Folketingsdebatter med nye text-as-data metoder.

Hvordan måler man polarisering? Store fremskridt indenfor den computerkraft vi har til rådighed har gjort det muligt at anvende nye metoder til at destillere politisk polarisering. Én metode, som har vundet stort indpas de senere år udnytter udnytter præcisionen med hvilken man korrekt kan klassificere politiske taler efter parti (se her, her og her). Simpelt sagt, så kan man “træne” en machine learning model til, på baggrund af de ord politikere vælger når de taler, at “forudsige” hvilket parti han eller hun tilhører. Idéen er, at hvis det er nemt for modellen af forudsige dette, så er polariseringen mellem politkerne relativ høj eftersom deres taler står stærkt ud fra hinandens. Omvendt, hvis modellen har svært ved at forudsige politikernes partitilhørsforhold på baggrund af hvad de siger, så må de være relativt lidt polariserede, da deres ord i højere grad flyder sammen.

Ud fra denne idé har jeg trænet en model, som kan forudsige hvilket parti et folketingsmedlem tilhører ud fra hvad han eller hun har sagt under folketingsdebatter i perioden mellem Oktober 2019 og Juni 2020. Jo bedre modellen er til at klassificere MF’erne efter parti, desto mere polariserede er de. Resultatet kan ses i figuren nedenfor.

Figuren viser, at indtræffelsen af COVID-19 i Danmark kortvarigt sænker polariseringen blandt folketingspolitikerne: Polariseringen falder med 19 % fra januar 2020 hvor Coronavirus var noget der udelukkende foregik i Kina, til marts hvor statsministeren på et pressemøde annoncerede nedlukningen af Danmark. Det giver god mening, at politikerne står sammen når krisen rammer så pludseligt. Det interessante er, at denne politiske samklang ser ud til blot at vare et par måneder, før polariseringen i Folketinget er tilbage til normalen. Dette hænger nok sammen med, at man efter at have absorberet chokket, genfinder sin politiske retning, og igen begynder at politisere de forskellige problematikker, der er opstået i kølvandet på krisen. Man kunne forestille sig, at når en krise i denne kaliber rammer brat, behandles først den relativt afpolitiseret for hurtigt at kunne få tingene under kontrol. Når krisens chok har lagt sig, begynder den så småt at blive mere og mere politiseret, og den politiske debat vender tilbage til normalen.

Hvis du er interesseret i den konkrete metode brugt til at måle polariseringen i Folketinget så læs med her.